Ansøgning

Danske statsborgere som der ønsker at rejse visumfrit til USA, skal bruge en ESTA rejsegodkendelse til indrejse. Dette krav gælder også hvis man kun skal mellemlande i USA. En ESTA godkendelse er ikke et visum, men derimod en forhåndsgodkendelse af den rejsende, hvorved der tjekkes om den rejsende er berettiget til at rejse ind i USA eller ej.
ESTA står for Electronic System for Travel Authorization, og det er et komplet elektronisk system, hvilket vil sige at både ansøgningsprocessen, udstedelsen og formidlingen af ESTA udelukkenden foregår elektronisk. Det er derfor kun muligt at ansøge om ESTA online, og det er derfor heller ikke nødvendigt at medbringe en kopi af sin godkendelse, da de relevante myndigheder elektronisk kan tjekke ens ESTA godkendelse ud fra ens pasnummer.

Hvordan ansøger man om en ESTA godkendelse?

For at ansøge om ESTA, skal man først udfylde ESTA ansøgningsformularen online. Efter at du har udfyldt ansøgningsformularen og betalt de konsulære omkostninger går der op til 72 timer, før at du får svar på din ansøgning. Du får svaret på din ansøgning per email. Det er derfor vigtigt, at du dobbelttjekker at du har angivet din emailadresse helt korrekt i ansøgningsformularen.

Hvad gør jeg, når jeg har fået svar på min ansøgning

Når din ansøgning er blevet færdigbehandlet, får du svaret på din ansøgning per email. Du behøves ikke udprinte eller gemme denne email, for at kunne rejse ind i USA. I og med at ESTA systemet er elektronisk, så lagres din ESTA-status i en database. Grænsemyndighederne kan dermed indhente din ESTA godkendelse ved blot at scanne dit pas. Du behøver derfor ikke foretage dig mere, når din ansøgning er blevet godkendt.

Sådan udfylder du ansøgningsformularen

Nu ved du hvorhenne du kan ansøge, og hvordan ansøgningsprocessen overordnet set fungerer. Men hvordan udfylder man ansøgningsformularen? Det hjælper vi dig med, i denne trin-for-trin guide til hvordan man skal udfylde ansøgningsformularen:

Trin 1: Personoplysninger

I de første felter skal du blot angive dit for- og efternavn, samt køn. Det er vigtigt at du angiver dine oplysninger, nøjagtigt som de fremgår af den maskinlæsbare zone i bunden af dit pas. Det vil sige at dit navn skal staves uden særtegn, herunder ÆØ og Å. Så hvis dit navn f.eks. er Åge Jørgensen, så skal du angive dit navn således: Aage Joergensen.

Trin 2: Fødselsdato

Det næste trin er at angive din fødselsdato. Ens fødselsdato skal angives i samme format som på ens pas.

Trin 3: Fødeby og -land

Herefter skal du angive din fødeby (også kaldet fødselsregistreringssted på dit pas), hvilket vil sige det sted din fødsel er registreret. Derudover skal du også angive dit fødeland. Disse oplysninger skal stemme overens med dem på dit pas.

Trin 4: Pasoplysninger

I det følgende trin skal du angive dine pasoplysninger.

  • Pasnummer – Du kan finde dette nummer i dit pas. I danske pas er dette et 9-cifret nummer.
  • Nationalitet (Statsborgerskab) – Her skal du angive din nationalitet. Hvis du rejser på et dansk pas, så besidder du typisk også dansk statsborgerskab.
  • Udstedelsesland – Her skal du angive hvilket land der har udstedt dit pas. Dette er normalt det land du har statsborgerskab i.
  • Passets Udstedelsesdato – Du kan finde passets udstedelsdato i bunden af dit pas.
  • Passets Udløbsdato – Du finder også udløbsdatoen i bunden af dit pas, til højre for udstedelsesdatoen.

Trin 5: Andre Nationaliteter

I dette trin skal du besvare følgende spørgsmål:

  • Har du nogensinde fået udstedt et rejsedokument af et andet land?
  • Er du på nuværende tidspunkt statsborger i et andet land?
  • Har du tidligere været statsborger i et andet land?

Disse spørgsmål er udelukkende for ansøgere, som der på nuværende tidspunkt, eller tidligere i deres liv, har haft andre statsborgerskab end deres nuværende. Hvis dette ikke berør dig, så skal du blot svare Nej til alle tre spørgsmål.

Trin 6: Emailadresse

I dette felt skal du angive og bekræfte din emailadresse. Det er meget vigtigt at du indtaster din emailadresse uden nogen stavefejl. Det er nemlig denne emailadresse hvorpå du modtager svaret på din ansøgning. Hvis der er stavefejl i den email du angiver, kan det dermed være at du ikke modtager svaret på din ansøgning.

Trin 7: Personoplysninger

I dette felt skal du besvare følgende spørgsmål:

  • Er du kendt under andre navne eller aliaser?

Dette spørgsmål vedrører kun meget få ansøgere, så du kan formentlig blot svare Nej og fortsætte med din ansøgning.

Trin 8: Kontaktoplysninger

I dette trin skal du angive dine kontaktoplysninger, herunder din bopæl og dit telefonnummer. Husk at undlade at bruge ÆØ, og Å:

  • Adresse – Her skal du angive den vej du bor på, samt dit husnummer.
  • By – Her skal du angive hvilken by du bor i.
  • Region – Her skal du vælge din region, f.eks. Hovedstaden eller Syddanmark.
  • Land – Her skal du vælge dit land, f.eks. Danmark.
  • Landekode – I dette felt skal du angive hvilken landekode der skal foran dit telefonnummer. Hvis du bruger et dansk nummer, skal du vælge +45 (Danmark).
  • Telefonnummer – Her skal du angive dit telefonnummer. Det skal angives uden landekode eller mellemrum.

Trin 9: Forældre

I disse felter skal du angive dine forældres for- og efternavne.

Trin 10: Ansættelsesforhold

Her skal du besvare følgende spørgsmål, vedrørende dine ansættelsesforhold:

  • Har du en nuværende eller tidligere arbejdsgiver?

Hvis du svarer Ja, så skal du nedenunder også angive en række oplysninger om din arbejdsgiver:

  • Arbejdsgiver – Her skal du skrive hvilket firma du arbejder for.
  • Adresse – Her skal du skrive hvor du arbejder, f.eks. den adresse hvor dit kontor ligger henne.
  • By – I hvilken by ligger din arbejdsplads?
  • Region – Vælg i hvilken region din arbejdsplads ligger.
  • Land – Her skal du angive i hvilket land din arbejdsplads hører til.

Hvis du har haft adskillige arbejdsgivere i løbet af din karriere, så skal du blot angive den seneste i dette trin.

Trin 11: Rejsedetaljer

Du skal først besvare følgende spørgsmål:

  • Er din rejse til USA i transit til et andet land?

Hvis du kun skal mellemlande i USA, så skal du svare Ja til dette spørgsmål. Hvis USA derimod er din slutdestination, så skal du i stedet svare Nej.

Trin 12: Kontaktpunkt i USA – kun for de rejsende som har svaret Nej i det foregående trin

Hvis du har svaret Nej til spørgsmålet i trin 11, så skal du her angive dit kontaktpunkt i USA. Det vil sige et sted hvor du kan kontaktes under dit ophold i USA. Dette kan f.eks. være familie eller venner, dit hotel eller ferielejlighed, eller et konferencecenter. Hvis du regner med at bo flere steder, kan du angive det hotel du kommer til at bo på først.

  • Navn – Her skal du angive navnet på dit kontaktpunkt (f.eks. hotel, familiemedlem, osv.). Hvis du ikke ved hvor du kommer til at bo, kan du skrive UNKNOWN i dette felt.
  • Adresse – Her skal du angive vej og husnummer for dit kontaktpunkt. Her skal du også skrive UNKNOWN hvis du er i tvivl.
  • By – I hvilken by ligger dit kontaktpunkt? Her kan du også skrive UNKNOWN hvis du er i tvivl?
  • Delstat – Her skal du vælge hvilken Delstat (f.eks. Californien eller New York) dit kontaktpunkt ligger i. Du kan også vælge UNKNOWN.
  • Landekode – Hvis dit kontaktpunkt har et amerikansk nummer skal du vælge +1.
  • Telefonnummer – Her skal du angive dit kontaktpunkts telefonnummer. Du kan også blot angive 0000 hvis du er i tvivl.

Trin 13: Nødkontakt

Her skal du angive din nødkontakt. Det vil sige en ven eller familiemedlem, som kan kontaktes hvis der opstår et problem i forbindelse med din rejse.

  • Efternavn – Din nødkontakts efternavn.
  • Fornavn – Din nødkontakts fornavn.
  • Emailadresse – Din nødkontakts emailadresse.
  • Landekode – Din nødkontakts landekode.
  • Telefonnummer – Din nødkontakts telefonummer.

Trin 14: Baggrundsspørgsmål

Slutteligt skal du besvare en række baggrundsspørgsmål omkring dit helbred, straffeattest samt rejsehistorik. Det er vigtigt at du besvarer disse spørgsmål sandfærdigt. Dine svar kan påvirke dine muligheder for at få godkendt din ESTA ansøgning, hvorfor det anbefales at du kontakter ambassaden hvis du er tvivl omkring hvordan et eller flere af spørgsmålene skal forstås.

  • Har du en fysisk eller mental lidelse; eller er du stofmisbrugere eller misbruger; eller har du i øjeblikket en af følgende sygdomme (smitsomme sygdomme er specificeret i henhold til lov om offentlig sundhedsvæsen § 361 (b)):
    • Kolera
    • Difteri
    • Tuberkulose, smitsom
    • Pest
    • Kopper
    • Gul feber
    • Virale hæmoragiske feber, herunder ebola, Lassa, Marburg, Krim-Congo
    • Alvorlige akutte luftvejssygdomme, der kan overføres til andre personer og sandsynligvis forårsage dødelighed
  • Er du nogensinde blevet anholdt eller dømt for en forbrydelse, der resulterede i alvorlig skade på ejendom eller alvorlig skade på en anden person eller offentlig myndighed?
  • Har du nogensinde overtrådt nogen form for lovgivning vedrørende besiddelse, brug eller distribution af ulovlige stoffer?
  • Har du til hensigt til at engagere dig i, eller har du nogensinde engageret dig i terroraktiviteter, spionage, sabotage eller folkemord?
  • Har du nogensinde begået svig eller givet falske oplysninger om dig selv eller andre for at opnå eller hjælpe andre med at få visum eller opnå tilladelse til indrejse i USA?
  • Søger du i øjeblikket beskæftigelse i USA, eller har du tidligere været beskæftiget i USA uden forudgående tilladelse fra de US-amerikanske myndigheder?
  • Er du nogensinde blevet nægtet US-amerikansk visum, som du har ansøgt om med dit aktuelle eller forrige pas, er du blevet nægtet indrejse i USA, eller har du tilbagetrukket din ansøgning om indrejse på et US-amerikansk indrejsested?
  • Er du nogensinde blevet i USA i længere tid end den periode, som de amerikanske myndigheder har tilladt dig?
  • Har du rejst til eller befundet dig i Irak, Iran, Korea – Nord, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien, Yemen eller den 1. marts 2011 eller senere?